Mand med egen stil

Afadmin

Mand med egen stil

Der kører ofte en for længst forældet og håbløst dum debat angående mænd og brugen af smykker. Nogle kalder det for feminint, andre maskerer deres skepsis mere sofistikeret – tror de – med det kønsløse ord ”metroseksuel”. Men come on, vi lever i 2017, og herre smykker er en del af hverdagen for mænd over hele kloden.

Mange mænd skal nærmest finde sig i at være udskældte, hvis de bruger andre smykker end et ur eller en vielsesring. Men hvorfor egentligt?

Hvorfor er det bedre at bruge en tatovering som en udtryksform, end et læderarmbånd med en rå detalje i lukkemekanismen? Er vi så forstokkede og forstenede, at vi kun kan gendkende de maskuline værdier, vi har hyldet hele tiden? Er der slet ikke plads til bare en smule dynamik eller må vi bare se den samme stil i ny forklædning? Gammel vin på nye flasker så at sige.

Jeg synes, at der mangler forbilleder, der tør bare de her herre smykker. David Beckham gjorde det i sin tid – og gør det måske stadig – men han fik om nogen prædikatet metroseksuel. Måske han var forud for sin tid?

Det gør herre smykker ved din stil

Herre smykkerne er ikke noget, man bærer for at virke mindre maskulin. Tværtimod er det en måde at supplere sin stil på – og måske i virkeligheden skille sig ud fra flokken, hvilket da om noget må siges at være maskulint, da man ikke gør som andre, men står ved sig selv og sit eget udtryk.

Jeg tror, at smykker til mænd går en kæmpe fremtid i møde. Netop fordi vi søger væk fra det konforme og jagter vores egen stil med vores egen personlige kant.

Det er i sig selv en modig handling, da vi vel har behov for den her gruppefølelse og er bange for at løbe en risiko i forhold til denne. Vi er af natur optagede af, hvad andre tænker om os – og deres mening for ofte lov at veje tungere, end den burde.

Ny navngivning eller eliminering af konnotationer?

Tilbage i debatten står der to spørgsmål:

Skal industrien brande ”smykker” anderledes til mænd ELLER skal vi udrydde den uheldige medbetydning, som herre smykkerne har fået? Sidstnævnte er konnotationer baseret på gamle holdninger og meninger, så det er naturligvis dér, at man burde tage kampen op. Desværre er det nok lettere at pakke ting ind på en måde, der ”snyder” folks hjerner i den forstand, at de drager nogle andre paralleller, når de støder på ordet.  Ja, det er sørgeligt, men det er nok bare ikke til at ændre på mange årtiers negative associationer til et produkt som smykker til mænd. Accessories bliver nok det bedste bud for et meningsgivende valg af navn, der samtidig ikke afskrækker dele af målgruppen.

Uanset hvordan de forholder dig til hele debatten, så tag og glem den et øjeblik. Tænk hellere på, hvordan du kan sætte prikken over I’et og supplere den klassiske herregarderobe med lidt utraditionelle virkemidler, der giver kant og karisma. Du vil ikke fortryde det.

Om forfatteren

admin administrator