Om FLUCK 

FLUCK blev startet i 2002, af Peter Skakon, med en gruppe forældre som bestyrelse.

Klubben startede op i efteråret 2002 med træninglokale i Hylleholt Skoles tumlesal. Det viste sig dog hurtigt at interessen var så stor, at vi måtte ud og finde andre og større lokaler.

Fluck trænede derfor det første år i Waldemarsbo Hallen, og året efter fik vi træningstid i Hylleholt Hallen.

FLUCK træner torsdage i Hylleholt Hallen, se træning og kalender.

Klubben deltager hvert år i forskellige arrangementer, sammen med landets øvrige cykelklubber. Fedløbet afholdes hvert år af FLUCK, i september måned, hvor cyklister fra hele landet deltager.

Vi deltager i LM (Landsmesterskabet), som afholdes på skift af af landets klubber, har deltaget i VM i Schweiz 2006 og VM på Frederiksberg 2008. FLUCK har flere lands- og verdensmestre.

FLUCK arrangerede i 2005 og 2007 MUni og Trials stævne i Faxe Ladeplads. Her deltog cyklister fra hele europa, samt cyklister fra USA og Canada.

FLUCK's bestyrelse lægger vægt på at alle kan deltage, at alle hjælper alle, tiltaler og behandler hinanden med respekt.

Vi har i klubbens vedtægter indarbejdet regler for god omgangstone og adfærd, børn og voksne imellem. Der indhentes en gang årligt børneattester på trænere over 18 år.